Mit næste lydprojekt blev at fortsætte ombygningen af min Trix SJ Litra Sa Den første del af dette projekt var når jeg skiftede overdel på dette lokomotiv. Denne ombygning kan ses her http://www.emjblog.dk/?p=1018. Overdelenes konstruktion var identiske, så det var bare at bytte rundt. Märklin-lokomotivet er efterfølgende blevet solgt, og i princip har denne ombygning været gratis.
Det var lidt mere kompliceret at montere lyd i dette tenderlokomotiv, siden pladsen er meget trang. Men en første test viste at cT Elektroniks lille højtalere at den godt kunne være der.
Her er min fremgangsmåde.
Det første trin var at fjerne en lille støbning inde under overdelen. Ellers var der ikke plads til højtaleren. Jeg har en Proxxon mini slibe maskine, og med en skæreskive var det relativt hurtigt at fræse bort denne støtte. Her er et billede af overdelen inden modificeringen:
Og her efter:
Næste trin var at få plads til dekoderen. Mit valg stod mellem cT Elektroniks helt lille dekoder SL75 og den større SL51-4- Forskellen er at den større dekoder kan klare en højere motorstrøm, og at den har flere funktioner. I dette tilfælde ville jeg være på den sikre side mht. motorstrøm, så jeg valgte den større dekoder SL51-4. For at få plads med dekoderen var jeg nødt til at fjerne den eksisterende printplade med dekoderinterfacet, og lodde dekoderen direkte på lokomotivet.
Så fjernede jeg printpladen med dekoder interfacet.
Næste problem var at Trix er et Märklin produkt. Og Märklin og DCC farvekodning på kablerne er ikke ens. Heldigvis findes der hjælp at finde på nettet. På www.digitaltog.dk under rubrikken ”Kabelfarver i digital drift” findes der et par fine oversigter som viser forskellen.
Min lodning af kabler blev som følger:
Trix Lokomotiv
DCC Decoder
Forklaring
Rød
Rød
Højre strømoptag
Brun
Sort
Venstre strømoptag
Grå
Hvid
Lys frem – minus
Gul
Gul
Lys bagerst – minus
Blå
Grå
Motortilslutning
Grøn
Orange
Motortilslutning
Orange
Blå
Fælles leder +
Så var det bare at lodde løs. Nu er jeg på ingen måde en lodde ekspert. Men man måden jeg gjorde det på var:
Man sætter en lille stump krympeflex på en af enderne
Man snor kablerne sammen
Så lodder man begge kabel ender sammen. Og så skubber man krympeflexen over lodningen.
Bagefter sænker man temperaturen på sit loddeapparat, og varmer krympeflexen så den sidder fast
En kort demonstrationsvideo af lodningen kan ses her:
Når dette var klart, prøvekørte jeg lokomotivet inden overdelen monteredes.
Her er lokomotivet pakket inden montering af overdelen.
Så var det bare at montere overdelen.
At finde en god lyd til SJ litra Sa er svært. Jeg har i mangel på bedre programeret lokomotivet med damplyden fra en BR64, og sat den sammen med en svensk dampfløjte. Men når først dekoderen er monteret er det meget nemt at skifte, hvis jeg finder en bedre lyd.
I vores hobby er det ikke mange ting der “koster gratis”. Men der findes undtagelser, specielt på softwaresiden. Her findes programmer som både virker godt, og som er ret avancerede. Fordelen med denne freeware er også at man kan prøve det, og hvis det ikke er noget man kan lide, kan man bare lade være at bruge det. Intet er tabt i det. Jeg har startet en lille samling af freeware programmer som jeg kommer at samle på en side ude til højre under rubrikken “Gratis modeljernbanesoftware”. Hvis du har forslag til andre freeware programmer, så send mig en mail ved at klikke på Kontakt oppe til venstre på bloggen.
Her er en kort introduktion af de første programmer på min liste:
Decoder Pro fra JMRI. Dette er et glimrende dekoderprogrammeringssoftware som jeg har omtalt tidligere i dette indlæg sammen men SPROG II: http://www.emjblog.dk/?p=60 Decoder Pro virker også sammen med andre hardwareinterface. Decoder Pro kan også bruges som et enkelt togstyrings system for sporskiften osv. Man kan downloade Decoder Pro her: http://jmri.sourceforge.net/
Rocrail – komplet for togstyring af modeljernbaner. Understøtter flere forskellige hardwareplatforme. Kan downloades her: http://wiki.rocrail.net/doku.php
Rocomotion – ja man kan næste ikke tro det men Rocomotion, som er Roco’s bud på et togstyringssystem, kan downloades gratis. Programmet virker dog kun sammen med Roco’s eget hardware interface. Rocomotion er en nedskaleret version af Railroad & Co. Mere info her: http://www.freiwald.com/pages/rocomotion.htm Rocomotion software og manual kan downloades her: http://www.roco.co.at/index.php?id=595
XTrkCAD – layout design program. Her kan du tegne sporplaner. Er lidt svært at lære i starten, men når man har fundet ud af hvordan det virker, er det rigtigt godt. Kan downloades her: http://www.xtrkcad.org/Wikka/HomePage
Min Trix SJ Litra Ga damplokomotiv blev installeret med en standard BR55/G8 lyd. Selve damp lyden er god nok, men fløjten passer ikke. Det er en tysk dampfløjte. Jeg vil nu opgradere lyden af denne fløjte så at den passer et svenskt damplokomotiv.
Nu skal jeg tilpasse lyden så den kan uploades til decoderen. Til bearbejdningen kan man vælge en lang række programmer. Det program jeg bruger, og som jeg ved virker, er Goldwave. Dette program kan downloades her: www.goldwave.com
Jeg vil også tilføje en kommentar om min generelle viden om lyd redigering. Jeg er på ingen måde en ekspert på dette område. Jeg har downloadet et standard program, læst lidt vejledninger og så gået i gang. Jeg er ret sikker på at det blandt de som læser dette indlæg, findes andre som er bedre til lyd redigering. Hvis I finder nogle fejl, eller forslag til forbedringer – send mig en mail ved at klikke ”Kontakt” oppe i venstre hjørnet på min blog.
Her er fremgangsmåden jeg brugte for at ændre fløjte på dette damplokomotiv.
Pak den ud. (Højreklik på filen og vælg Udpak alle…”)
Der er 3 forskellige fløjter. Jeg klikker på hver og en for afspille dem og vælge den som jeg vil arbejde videre med. Jeg vælger fløjten ”swe_whistle3.wav”.
Jeg åbner programmet Goldwave. Derefter åbner jeg filen ”swe_whistle3.wav”.
Soundprog skal bruge en wav-fil i 16 bit, 22050 Hz format hvis den skal uploades til decoderen. Jeg vælger Effect – Resample. Her vælger jeg 22050 Hz.
Jeg kan nu også lave andre ændringer til lyden. Man kan lave fadning i begyndelsen og slutningen af lydfilen. Man kan ændre længden på lyden. Mht. til at klippe lyden har jeg dog en kommentar. Hvis man markerer og klipper en del af lyden mit i, for at lave den kortere, kommer der at blive et ”klik-lyd” ved selve klippestedet. Jeg har prøvet på forskellige måder at dække dette ”klik”. Jeg har ikke endnu fundet en opskrift. Hvis man synes at lyden er for lang findes der en anden måde at korte den af på. Man vælger kommandoet Effekt – Timewarp. Vælg Length og Similarity. Så kan man forkorte lyden uden at ændre tonleje.
Når jeg er tilfreds med lyden laver jeg en File – Save as kommando. Så gemmer jeg i PCM signed 16 bit, mono format.
Jeg gemmer filen som swe_whi.wav på skrivebordet.
Nu er filen klar til at kopieres ind i mappen med lyde som skal uploades.
Så skal vi se på selve damp lyden. Inde på den CD jeg fik fra Krois findes der et bibliotek som hedder BR55. Dette er mit grundmateriale. Jeg laver en ny mappe som jeg kalder GA i roden af mit C: drev – C: \GA. Her kopierer jeg filerne fra BR55 mappen fra biblioteket på CD’en fra Krois. Blandt filerne finder jeg en fil som hedder pfiffl.wav. Når man klikker på den kan man høre fløjten fra den tyske BR55 maskinen. Den fil skal jeg ikke bruge mere. Så den sletter jeg.
Jeg kopierer den fil jeg har bearbejdet swe_whi.wav som ligger på Skrivebordet til GA-mappen. Så omdøber jeg den pfiffl.wav. Nu har jeg en mappe som hedder GA der jeg har en damp lyd fra en tysk BR55 (som passer fint) samt en svensk dampfløjte gemt i 16 bit, 22050 Hz wav format. Nu skal disse lyde over på dekoderen.
Jeg kopierer programmet fillflash.exe over i GA-mappen. Jeg noterer også navnet på den txt-fil og den dat-fil som ligger der. I dette eksempel hedder disse damplist.txt og cv-e.dat.
(Dette trin kan skippes hvis jeg allerede ved nummeret på min COM port) Så skal jeg se hvilket nummer jeg har på min COM port. På min programmeringsmaskine kører jeg XP. Det finder jeg ved at gå ind i Kontrolpanel-System-Enhedshåndtering og se under Porte (COM og LPT). Her ser jeg at min COM port er COM2.
Så åbner jeg kommandoprompten. Her er det godt om man kan nogle basale DOS kommandoer. Kommandoet ”cd” (change directory) for eksempel gør at man skifter mappe. Jeg skriver ”cd c:\ga” og kommer ind i min GA mappe.
Jeg beskriver først hvad kommandoet for at programmere dekoderen skal indeholde:
Programmet (fillflash) Nummeret på COM porten (som jeg fandt i Kontrolpanelen) Navnet på txt-filen Navnet på dat-filen
Min kommando i dette eksempel bliver:
fillflash 2 damplist.txt cv-e.dat
Inden jeg trykker Enter og eksekverer programmet skal lokomotivet med dekoderen i selvfølgeligt sættes på skinnerne. Man skal kontrollere at den røde og sorte ledning er korrekt tilsluttet højre og venstre skinne til Soundprog, og at lokomotivet står rigtigt mht. højre og venstre skinne.
Så trykker man Enter og så kører programmeringen. Først kommer der et ”bip”-lyd lidt ind i begyndelsen af programmeringen. Programmeringen afsluttes af en serie ”bip”-lyde.
Dekoderen er nu omprogrammeret.
Her er Trix Litra Ga-maskinen inden omprogrammering.
Når jeg nu har gang i dekoder installationerne ville jeg fortsætte med at sætte lyd i min Trix SJ Litra Ga (modelnummer 22036). Dette er en svensk version af det tyske Br55/G8. Mere information om originalet kan findes her: http://www.abc.se/~m10039/lok/litt-ga.htm
Forskellen mellem denne installation og mine tidligere installationer var at denne model har et 21-poligt stik. Det havde jeg aldrig prøvet for. Jeg ville fortsætte med at installere cT Elektronik dekodere. De har en model som hedder SL51-MTC som leveres med 21-poligt stik. Den blev indkøbt.
En af forskellene mellem dekodere for NEM 651 (6 poligt stik) / NEM 652 (8 poligt stik) og stik med 21-polige dekodere er at de to første typer dekodere har højtalerledningerne loddede direkte på dekoderen. Ved 21-polige dekodere skal ledningerne på loddes på printet. Lokomotiv manualen var ikke særligt informativ om hvor lodningen af højtalerkablerne skulle sidde. Men ved at løsne en skrue og se under printet kunde jeg se at to elektriske forbindelser gik fra pin 9 og 10 til nogle loddepunkter. Indenfor den røde ramme ses her de to lodde punkter på printet på denne maskine der ledningerne til højtaleren skal loddes på.
Forbindelsen til dekoderen går så via stik 9 og 10 i selve dekoderfatningen. Det bekymrede mig lidt at NMRA standarden specificerer 100 ohms højtalere. Men det viste sig ikke være et problem ved installationen, siden cT Elektronik dekoderen er designet for en 8 ohms højtalere. Denne 8 ohms højtalere blev leveret med dekoderen.
I tenderen på lokomotivet finder man dekoderstikket. Der er masser af plads. Installationen startede med at lodde højtalerledningerne på printet.
Derefter loddede jeg højtalerledningen på højtaleren. Selve dekoderen er ubeskyttet så den fik lidt Kapton tape for beskyttelse. Også undersiden af højtaleren fik lidt af denne tape.
Så er det bare at pakke det hele på plads. Undersiden af højtaleren fik lidt dobbeltklæbende tape for at sidde på plads.
Når jeg alligevel var inde og skruede i maskinen monteredes en Seuthe nummer 20 røg-generator.
Nu når jeg begynder at have et par stykker af cT Elektroniks dekodere er tiden kommer til at se på at selv skifte lyd i dekoderen. Med min SPROG II/Decoder Pro som jeg har anmeldt tidligere (læs mere om denne her: http://www.emjblog.dk/?p=60) kan man komme lang mht. justering af CV værdier. Men der er en ting SPROG II/Decoder Pro ikke kan, og det er at ændre lydfiler i dekoderen.
Soundprog er cT Elektroniks version af en programmer. Udstyret som består af et stk. serielt hardware interface samt noget software. Til det serielle interface skal man købe en separat strømforsyning på 14-16 volt. I den ene ende af Soundprog interfacet tilslutter man det serielle kabel (som også skal købes separat) sætter kablet i sin COM port på PC’eren. I den anden ende tilsluttes programmeringssporet. Man skal være opmærksom på at skinnerne skal tilsluttes korrekt med sort til venstre og rød til højre skinne. Man kan finde mere information ved at downloade manualen her: http://www.tran.at/Dokumentation/Dokumentation.htm
Softwaren findes i 2 versioner. En DOS-version og en Windows version. Der er bare et problem med Windows-versionen af softwaren. Installationen virker ikke. Jeg testede med et antal forskellige versioner af operativsystemer og landeindstillinger, men fik altid en fejlmeddelelse. Så den besluttede jeg at droppe på et ret tidligt tidspunkt. Som jeg sagde indledningsvis – jeg har SPROG II/Decoder Pro til justering af CV værdier. Målet med at bruge programmeren var at proppe noget lyd i dekoderen. Det kan man gøre med det DOS baserede program.
Min Soundprog blev bestilt hos Krois Modell (http://www.krois-modell.at/) og blev leveret med en CD med over 100 forskellige versioner af lokomotiver og deres lyde. Der er en mappe med wav-filer for hvert lokomotiv. Jeg vil tro at der er over 600 wav-filer med loklyde på CD’n så der er rigeligt at lytte til. De leverer også deres egen version af DOS programmeren fillflash.exe (efterfølgende fandt jeg ud af at de faktisk anbefaler at man dropper Windows GUI interfacet og kører ren DOS programmering).
Mit første lydprojekt var at justere lyden i min DSB Mh maskine. Den blev oprindeligt installeret med en diesellyd fra en tysk V60 rangermaskine. Jeg blev enig med mig selv om at basis motorlyden faktisk passer rimeligt. En af mine videoer af denne maskine er blevet set over 500 gange på Youtube, og de eneste kommentarer jeg er fået er spørgsmål om hvor jeg har fundet den fine Mh-lyd. Men der er en ting galt med lyden, og det er hornet. Det er ikke et DSB dieselhorn. Projektet her beskriver hvordan jeg skifter lyd på hornet i dette lokomotiv.
Først skal jeg bruge en wav-file med et DSB dieselhorn. Heldigvis ligger der er allerede et DSB dieselhorn på den CD jeg fik med til programmeren. I mappen ”NOHAB” findes lydfiler til en My. Her ligger også to versioner af DSB dieselhorn. Disse kan jeg bruge.
Hvis lyden skal bearbejdes gør jeg det i et program som hedder Goldwave. Dette er et shareware program til PC. Man kan hente dette program her: http://www.goldwave.com/ Soundprog programmeren skal bruge filer i wav-format som er gemte i 22.050 Hz, 16 bit wav format.
Siden jeg har de lydfiler jeg skal bruge til dette projekt, vil jeg ikke gå nærmere ind på sampling af lydfiler i Goldwave i denne omgang. Jeg vender tilbage med en detaljeret beskrivelse af sampling af lyde via Goldwave på et senere tidspunkt
Så skal vi se på selve motorlyden. Inde på den CD jeg fik fra Krois findes der et bibliotek som hedder V60. Dette er mit grundmateriale. Jeg laver en ny mappe som jeg kalder MH i roden af mit C: drev – C:\MH. Her kopierer jeg filerne fra V60 mappen fra lydbiblioteket på CD’en fra Krois. Blandt filerne i C:\MH mappen finder jeg en fil som hedder pfiff.wav. Når man klikker på den kan man høre hornet fra den tyske V60 maskinen. Den fil skal jeg ikke bruge mere så den sletter jeg.
Jeg kopierer horn1.wav og horn2.wav fra “NOHAB” mappen på CD’en til MH-mappen på harddisken. Dette er DSB’s dieselhorn. Så lytter jeg til dem i for eksempel Windows Media Player (man klikker bare på dem). Horn1.wav er et kortere “dobbelt-dyt” og horn2.wav er et længere dyt. Jeg vælger horn2.wav. Så omdøber jeg denne fil pfiff.wav. Nu har jeg en mappe som hedder MH der jeg har en diesel motor lyd fra en tysk V60 (som jeg synes passer fint), samt et DSB diesel horn. Nu skal vi bare få disse lyde over på dekoderen.
Jeg kopierer programmet fillflash.exe fra CD’eren over i MH-mappen. Jeg noterer også navnet på den txt-fil og den dat-fil som ligger i MH-mappen på harddisken. I dette eksempel hedder disse e-list.txt og cv-e.dat.
Så skal jeg se hvilket nummer jeg har på min COM port. På den PC jeg bruger til programmering kører jeg XP. Det finder COM port nummeret jeg ved at gå ind i Kontrolpanel-System-Hardware-Enhedshåndtering og se under Porte (COM og LPT). Her ser jeg at min COM port er COM2.
Så åbner jeg kommandoprompten. Den findes i Tilbehør i programstartmenuen. Her er det godt hvis man kan nogle basale DOS kommandoer. Kommandoet ”cd” (change directory) for eksempel gør at man skifter mappe. Jeg skriver ”cd c:\mh” ved kommandopromten for at kommer ind i min MH mappe.
Jeg beskriver først hvad kommandoet for at programmere dekoderen skal indeholde:
Programmet (fillflash) – Nummeret på COM porten (som jeg fandt i Kontrolpanelen) - Navnet på txt-filen – Navnet på dat-filen
Min kommando i dette eksempel bliver:
fillflash 2 e-list.txt cv-e.dat
Inden jeg trykker Enter og starter programmet skal lokomotivet med dekoderen selvfølgeligt sættes på skinnerne. Man skal igen kontrollere at den røde og sorte ledning er korrekt tilsluttet højre og venstre skinne. I dette tilfælde har lokomotivet en SL75 dekoder men, ifølge hvad jeg har fået oplyst fra Krois, virker denne programmeringsopsætning til alle cT Elektronik dekodere.
Så trykker man Enter og så kører programmeringen. Man kan se att der bliver skrevet til dekoderen på skærmen. Der kommer et ”bip”-lyd lidt ind i begyndelsen af programmeringen. Programmeringen afsluttes af en serie ”bip”-lyde.
Dekoderen er nu omprogrammeret.
Her er Mh-maskinen inden omprogrammering.
Og her er samme maskine efter omprogrammeringen.
Det her er en lidt basal måde at gøre tingene på. Men det virker. Man finder bare en lokomotiv type der ligner, og så kan man skifte rundt på de forskellige lyde. Hvis jeg finder et bedre lyd, kan jeg sample det i Goldwave, og bruge det istedent. Og siden jeg har fået en rigeligt antal af forskellige lokomotiv eksempler med programmeren, så tror jeg at jeg kan komme langt med programmering af lyd i cT Elektroniks lyddekodere på denne måde.
Roco har en dejlig og velkørende model af DSB Litra N. Mit eksemplar en den tredje generation fra Roco af denne model (modelnummer 62261) og med litra 201. Modellen ser ud som den BR50 som DSB fik leveret i starten af halvtredserne. Mere information om originalet kan man finde her: http://www.jernbanen.dk/damp.php?selskab=1&litra=N&typenr=3
Her følger en beskrivelse af hvordan jeg monterede lyd i den.
Jeg har tidligere lavet et par installationer med cT Elektronik dekodere (http://www.tran.at/) med gode resultater. Disse dekodere er ikke så brugte i H0 kredse i Danmark som for eksempel ESU Loksound. Men jeg synes alligevel cT Elektroniks dekodere har nogle fordele.
En af fordelene er at deres standard højtalere er relativt lille. Inklusive resonanskasse er den 16×12x10 mm. Dette gør at man kan klemme den ind steder hvor pladsen er trang. Her er højtaleren sammenlignet med en enkrone.
Jeg har tidligere monteret den i for eksempel en DSB litra Mh rangermaskine (læs mere om dette her: http://www.emjblog.dk/?p=88). Roco’s Litra N maskine har et fint åbent førerhus som jeg ikke ville forstyrre med en stor højtalere. Problemet er at der er ikke ret meget plads til dekoder og højtalere i tenderen.
cT Elektroniks dekodere bruger en standard 8 Ohms højtalere. Denne slags højtalere bruges i for eksempel mobiltelefoner. ESU Loksound’s højtalere er på 100 Ohm, og den er lidt mere speciel. Her er man hovedsagligen begrænset til hvad ESU kan levere af størrelser på højtalerne.
Det første trin i ombygningen var at finde ud af plads og størrelser. Som kan ses er der ikke meget plads til rådighed.
Modellen har et 8-pins standard NEM 652 stik som man finder under en plade i tenderen. cT Elektronik har 2 hoved typer lyd dekodere som kan leveres med NEM 652 stik. En lille (SL75) med målene 24×9x3,5 mm og med en maksimal belastning på 0,8 A. Den kan bruges i mindre lokomotiv. Den større lyd dekoder SL51-4 har en maksimal belastning på 1,5 A. Den har målene 27×15x3,7 mm og til et så pas stort lokomotiv som denne model blev den mit valg. Jeg bestilte en SL51-4 dekoder komplet med 8-polig stik, standard 8 ohms højtalere og med BR50 lyd (www.krois-modell.at). Prisen er 81 EUR – ca 600 DKK + fragt.
Det første trin i installationen var at sætte resonanskassen på højtaleren. Man skal installere denne resonanskasse dels for at få optimalt lyd og dels for at højtaleren kan beskadiges hvis den mangler resonanskasse. Der sidder noget tape som man fjerner og så klemmer man resonanskassen og højtaleren sammen.
Næste trin er at lodde højtaler ledningerne på højtaleren. De er to brune ledninger som går fra dekoderen. Disse skal loddes på hver side af højtaleren. Der er små lodde ører som kan bruges.
Dekoderen bliver leveret beskyttet af en krympeflex. Jeg forbedrede den elektriske isolering med lidt Kapton tape på udsatte steder.
Læs mere om Kapton tape her: http://www.emjblog.dk/?p=502. Højtaleren fik også noget Kapton tape på undersiden, og ledningerne bliver også bedre organiserede med lidt af denne tape.
Så er det bare at lægge højtaleren på plads. Fjerne den kontaktplade som sidder over NEM 652 dekoder stikket. Dekoderkontakten sættes i stikket, og så monteres tenderlåget/kulimitationen . Her er maskinen “pakket” med dekoder og højtalere .
Så er det bare at prøvekøre. Lyden af denne N-maskine er meget fin. Man kan virkelig høre at her kommer der et stort lille lokomotiv.
Tidligere har jeg sat de nye DC hjul med større flanger på min danske DSB E994-maskine fra Heljan. Nu er turen kommet til at skifte dem på min svenske SJ F1200-maskine. Den sidste havde endnu større problemer end E994. SJ F1200 havde samme problem med at bakke igennem sporskifter. Men hjulene på forløberen hoppede også af i sving. Her er en kort film, der viser problematikken:
Hjulene skiftedes så til de nye med større flanger (se hvordan du skifter hjul her: http://www.emjblog.dk/?p=1094). Efterfølgende lavede jeg en prøvekørsel af lokomotivet med dette resultat:
Vinterferien blev brugt sammen med mine børn i Hamburg og Berlin. Et af opholdene i vores turplan var Miniature Wunderland i Hamburg (http://www.miniatur-wunderland.com/). De reklamerer med at være verdens største modeljernbane. Så det er vel lidt som Eiffeltårnet eller Big Ben. Man skal se det, hvis man er i nærheden.
Og det ér stort. Det er imponerede. Det er skønt at se den fantasi, skaberne af denne modelbane har udvist i konstruktionen af alle anlægets detaljer. De har helt sikkert haft det mægtig sjovt i både planlægnings- og udviklingsfasen.
Banen er opdelt i 7 store afdelinger:
Schweiz
Alperne/Østrig
Knuffingen
Harzen
Hamborg
Amerika
Skandinavien
I alle afdelinger er der mulighed for at lege lidt med. Der er rigeligt med knapper, man kan trykke på; Over 100 stk. på hele anlægget. Ved tryk aktiverer man kranen, gravkoen, pariserhjulet, ridder turneringen og alt muligt andet. Fantasien har fået frit løb.
Også specifikationen på den samlede modelbane er imponerende:
Modelfladen: 1.150 kvadratmeter
Sporlængde: 12.000 meter
890 stk. lokomotiver
14.100 stk. vogne
1.200 signaler
2.500 sporskifter
40 stk computere
200.000 figurer
215.000 træer
558.000 byggetimer
På lyssiden simuleres en hel dag på 15 minutter. Det er dag, så bliver det skumring, herefter nat og så atter dag. Det gør også, at de 250.000 lamper kommer til sin ret. Det giver modelbanen en helt anden dimension at se den i mørke med masser af små lys.
For min smag er det meste af det rullende materiel lidt for moderne. Det meste er epoke IV og V. Når man nu har leget med alt andet, synes jeg, at man kunne lege lidt med tiden/forskellige epoker. Det kunne være spændende med en afdeling, hvor man går tilbage i tiden og viser et historisk diorama. Men det kommer måske. Man bygger stadig på udstillingen, og man vil komme op på 1.800 kvadratmeter, når den står færdig i 2014.
Jeg var heller ikke specielt imponeret af den skandinaviske afdelingen. Her har man blandet alt muligt skandinavisk (bygninger/landskaber/togsæt) i en stor pærevælling. Det virker ikke specielt gennemtænkt. I den skandinaviske afdeling er der en stor vandflade (rigtigt vand), som gør, at man ikke kommer så tæt på mange af togene.
Alligevel synes jeg, at Miniature Wunderland er et besøg værd. Mange ting på banen er helt klart bygget for at skabe interesse hos den yngre entusiaster. Det er en fin måde at inspirere de kommende generationer af modeljernbane entusiaster.
De fleste damplokomotiver har et fælles træk (i hvert tilfælde her i Skandinavien). De skal være hovedsagligt sorte i farven. Sorte kedler, rør og sorte hjul. Alligevel findes der nogle producenter som synes at, for eksempel, grønne printplader og røde ledninger sagtens kan være en naturlig del af et ellers sort lokomotiv. Dette har jeg flere eksempler på i min samling af lokomotiver, men et af de mere åbenlyse er Trix model af SJ damplokomotiv litra Ga (variant af den tyske BR55). Her kan man se et meget fin, og meget grøn, printplade som ligger synligt på rammen under kedelen. For at ”pynte” lidt ekstra har man lagt til en fin lille rød ledning midt på. Dette kan man relativt nemt gøre noget ved.
Jeg vil helst have mulighed at styre farven uden at demontere for meget på lokomotivet. Det kan man gøre med en farve pen. De fleste permanente farve penne er blanke. Det synes jeg ikke er godt nok. Jeg vile have en mat overflade. Så jeg havde brug for en mat sort farve pen. Den fandt jeg her: http://www.artifolk.co.uk/catalog/products/craft_paint/marabu_deco_painter_matt_marker_pens.htm Umiddelbart har jeg ikke fundet en dansk forhandler af disse penne, men det var meget nemt at bestille dem fra England.
Efter demontering af kedelen var det meget nemt at farve printpladen og den røde ledning. Pennen skal rystes inden brug, og spidsen skal trykkes ned et par gange for at indfarves. Giv den 2 gange med en dags mellemrum. På dette lokomotiv skal man være forsigtig, og ikke farve indenfor det med rødt markerede område. Det har elektrisk forbindelse med kedelen.
Slutresultatet er et fint sort lokomotiv uden synlige grønne og røde ”pyntegenstande”.
At patinere eller ikke patinere? Det kan være et svært spørgsmål. På den ene side vil jeg ikke at mine modeller skal ligne blanke “legoklodser” der plasten skinner på en urealistisk måde. Rigtigt påført patering kan give fantastisk realisme. På den andre side ved jeg ikke hvordan patineringen kan påvirke værdien af mine dyrt indkøbte samling. Den kan være svært at få sig selv til at svine det der 3.000 kroners lokomotiv til. Hvad så hvis jeg nu vil sælge det om et par år?
Mat lak kan være et alternativ. På denne måde kan man fjerne den blanke plastik overlade på modellen. Samtidigt er den matte lak så diskret at den ikke burde påvirke modellens værdi nævneværdigt. Lakken sørger desuden for at der kommer en ekstra lag beskyttelse af modellens overflade.
Hvilken lak skal man så vælge? Testors Dull Cote lyder måske som et lidt kedeligt produkt. Men hvis man søger lidt rundt på nettet er det mange, specielt dem som bygger plastikmodeller, som synes at dette er en rigtigt god matlak. Efter lidt søgen fandt jeg den hos Stoppel Hobby i København – http://www.stoppel.dk/ Den kommer i en spraydåse og er meget nem at påføre. Hvis man vil pensle den på, findes den i en variant fra den samme producent som hedder Model Master Dull Cote.
Lakken er thinner baseret så åndetdrætværn/god ventilation kan være en god idé. Ellers er det som ved alle andre lakker. Flere tynde lag er bedre end et tykt. Hvis man skal applicere dekaler skal det ske inden man matlakker modellen. Dekaler bliver pænere på en blank overflade. Så enten ved at bruge en blank farve eller en blank lak, applicere dekalen og så afslutte med den matte lak opnår man det bedste resultat.
Hvis der er brug for det affedtes modellen og man afmonterer/dækker af de dele som man ikke vil skal blive lakkede. I det efterfølgende eksempel demonterede jeg hjul, koblinger og kortkoblingskulisserne inden lakeringen.
Her ses to korte filmer som viser effekten af denne mat lak på en Roco DSB godsvogn før og efter lakering (den har fået 2 tynde lag med en dags mellemrum)
