Elgens MJ blog

Grundet et projekt i skala 1:1 holder EMJBLOG.DK en pause indtil videre.

Elgen

Lyd dæmpning på modelbanen er et tilbagevendende problem. Når man har fået gode lyd dekodere i lokomotiverne vil man ikke have larm fra skinner/underlag til at forstyrre. I mit diorama ”DSB lokomotiv værkstedet” skal der lægges et dæmpende lag ovenpå krydsfiner pladen.

Biltema har et produkt som hedder gummikork. Dette er egentlig et materiale som skal bruges af dem som vil lave sin egne pakninger til bilmotorer. Det er et korkgranulat som er støbt ind i gummi. Tykkelserne findes op til 3 mm og priserne er overkommelige. Man kan finde Biltema’s gummikork her:

http://www.biltema.dk/da/Bil—MC/Motor/Ovrigt/Pakningsmaterialer-i-gummikork/

Med en skarp kniv og en stål lineal kan man så skære materialet som her:

Jeg regner med at lime gummikorken med en sætlim til underlaget. Denne sætlim kommer at sørge for yderligere støj og vibrationsdæmpning.

Dårlige elektriske forbindelser på banen er frustrerende. Trix hjulrenser for lokomotiver er en enkel metode for at holde hjulene rene. Den har Trix varenummer 66602.

Min MH maskine har jeg tidligere udstyret med lyd: http://www.emjblog.dk/?p=88 

Nu vil jeg også udstyre denne rangermaskine med Krois koblinger. En forudsætning for at man kan installere Krois koblinger er at man har en dekoder som har en timerfunktion. Efter nogle få sekunder skal dekoderen bryde strømmen til dekoderen, ellers risikerer man at brænde spolen af i koblingen. cT Elektroniks lyd dekodere understøtter denne timerfunktion.

MH maskinen er udstyret med en SL-75 lyd dekoder. Den er lille nok så at den får plads i maskinen. Men den har en begrænsning i maksimal motorstrøm på 0,8A. Jeg kører Roco Multimaus digitalsystem og har ikke haft problemer med at få dekoderen at virke. Men jeg har haft nogle meldinger fra dem som har kørt for eksempel ESU ECoS med denne maskine og der har dekoderen brændt af. Så en advarsel er på plads. Der kan opstå problemer med at få denne lille dekoder til at virke.

Man kan læse mere om Kroiskoblingen her:

http://krois-modell.at/produkt/digikupp/

og her:

http://krois-modell.at/produkt/digikupp/h0/

Jeg indkøbte et par MK1 koblinger hos Krois. Man skal notere at ledningerne som går fra en kobling er hhv. en lang og en kort ledning. Det skal man holde styr på når man lodder ledningerne.

Koblingerne passer direkte i lokomotivets NEM skakt. Der går 2 ledninger fra hver kobling. Heldigvis var der mulighed at trække disse ledninger direkte op gennem et par åbninger i lokomotivets understel.  Disse ledninger snoede jeg derefter noget tape omkring og trak under lys lederne som sidder i hver ende af lokomotivet. Lyslederne kan skrues løs og ledningerne med tape kan skrues fast under dem. Så er der ingen risiko for at ledningerne ryger tilbage ud ved hjulene.

Her kan man se ledningstrækket:

Efterfølgende var det enkelt at lodde ledningerne fra Krois koblingerne sammen med funktionskablerne fra decoderen. Instruks på Krois koblingerne kan man finde her:

http://www.krois-modell.at/manuals/MK_Kupplungen.pdf

Jeg  loddede den blå PLUS ledning fra dekoderen til de begge lange ledningerne på Krois koblingerne.

De korte ledninger fra Kroiskoblingerne blev loddet til hhv. den grønne og den lila funktions ledning fra dekoderen (disse ledninger styrer dekoderens funktionsudgange).

Så var maskinen klar til programmering.

Jeg brugte min SPROG II dekoder programmer/Decoder Pro til at ændre de CV værdier som anbefales i Krois installationsbeskrivelse (læs mere om SPORG II her: http://www.emjblog.dk/?p=60).  Jeg brugte CV værdierne fra både Variante 1 (som er selve afkoblingen) og  Variante 2 (som er lokomotivets kørsel under afkobling) i Krois installationsvejledningen. Decoder Pro har i den senste beta version en profil for cT Elektroniks SL-75 decoder, så denne programmering var nem.

Programmeringen i Variante 2 gør så at ved tryk på funktionstaste F3:

- Lokomotivet kører lidt frem
- Koblingen lyfter spolen/afkoblingspladen
- Lokomotivet bakker med lyft kobling
- Koblingen sænker spolen/afkoblingspladen

Bemærk at jeg bruger Roco kortkoblinger på vognen. Normale A-koblinger er for tunge og det kan ikke afkoblingspladen på Krois koblingen lyfte. Roco’s kortkoblinger er lette nok til at lyftes af afkoblingspladen.

Slutresultatet kan ses her:

Hvid baggrund ved videooptagelser er vel ok i en periode, men jeg har i nogen tid tænkt over hvordan det kan blive mere spændende. Jeg har brug for en lidt mere interessant baggrund – for eksempel et diorama.

Samtidigt er der nogle andre punkter som dette diorama gerne skal opfylde:

- Maksimal mulighed for kørsel på minimal plads
- En platform for foto/video (med paradespor)
- En testplatform (for lokomotiver, men også for digital styring)
- Den skal kunde klappes sammen/opbevares
- Gerne en støvbeskyttelse
- Mobilt/skal kunde medbringes til fælles kørsel hos vennerne

Efter hånden har jeg nogle lokomotiver, men ikke så mange vogne. En idé er at lave et serviceværksted for lokomotiver – et lokomotivværksted.

Dioramaets trafikidé

DSB Lokomotivværksted ligger i en større by på Sjælland. Epoke III. Efter anden verdenskrig er der brug for vedligehold og reparationer af primært DSB’s damplokomotiver. På Lokomotivværkstedet sørger man for reparationer og vedligehold på disse lokomotiver. Man servicerer også diesel lokomotiver, men dette er en mindre del af forretningen.

I Sverige er man siden lang tid tilbage i gang med at elektrificere sine baner. DSB’s Lokomotivværksted har lavet en aftale med Statens Järnvägar om at lave vedligehold på nogle af de damplokomotiver som stadig er i drift på den svenske side af sundet. Derfor er det ret almindeligt at finde svenske damplokomotiver i remisen.

DSB Lokomotivværksted giver masser af muligheder at køre rundt med lokomotiver til de forskellige servicepladser (afkoksning, mekanisk værksted, vand, kul osv.). Samtidigt skal der ordnes forsyninger. Reservedele, kul og andre ting som skal bruges i værkstederne. Lokomotivværkstedet bliver et travlt sted.

Inspiration til dioramaet har jeg hentet bl.a. her:

http://www.carendt.com/microplans/pages/shelf/dense/page2.html

Længere ned på siden findes: “How to fill a shelf with track!” – The Works

og:

http://www.carendt.com/scrapbook/page75a/index.html

Længere ned på siden findes: “THIS LAYOUT IS SIMPLY A LOCOMOTIVE TERMINAL” – Dügelshaven

og her er lidt amerikansk inspiration:

http://www.walthers.com/instructions/extras/0933/09330000003261a.pdf 

SJ litra Ub er et sjov lille rangermaskine fra Trix. Der er ikke meget plads, men jeg er igang med at skrue noget lyd ned i den. Projektet er ikke helt færdig, men der kommer en installationsbeskrivelse snart.

Det er 10 år siden den første P-maskine kom fra Heljan. På det tidspunkt var den en lille sensation. Siden er der sket mange ting med udbuddet af danske modeltog. Bare af damplokomotiver har vi fået Pr og E fra Heljan, D og S fra Hobbytrade og flere versioner af N maskiner fra Roco. Nu kommer der en “facelift” af P-maskinen fra Heljan.

Forbedringerne er til at få øje på:

- Metalhjul
- Bedre køreegenskaber (det siger i hvert tilfælde Heljan….)
- LED pærer
- Mindre motor og plads til højtalere i kulkassen
- 21-pins dekoder
- Metalhåndbøjler langs kedlen

Her kan man se hvordan der er lavet mere plads til højtaleren:

Dekoderen lægger man nede i tenderen og højtaleren får plads i kulkassen.

Modellen bliver leveret som nummer 915 (Heljan varenummer 4387) og 920 (Heljan varenummer 4388).

På Hobbymessen 2010 i Valby viste Heljan en version med en monteret ESU loksound dekoder. Heljan oplyser også at de kommer med en Uhlenbrock lyddekoder som man kan montere i maskinen. Prisen for DC versionen bliver 2.995,- for DC og 3.495,- for AC (ekslusive dekoder). Inklusive dekoder ryger sikkert prisen op mod de 4.000,- Det er ikke billigt….

Forventet levering medio december. Men lad os nu se…..vi har hørt den om forventede leveringstider tidligere…..

Her er en kort video fra messen. Der er baggrundsstøj – så man kan kun svagt høre lokomotivet.

At lave video optagelser af modeltog er sjovt. Og der er et par tusinde interesserede personer som har været inde og set mine videoer på You tube. Hvis I vil se nogle af disse videoklip kan I klikke her.  For at der ikke skal gå for meget dogme og håndholdt kamera i det, så filmer jeg mine tog med videokameraet på stativ. Men det kan godt blive lidt statisk.

Jeg har derfor undersøgt mulighederne for et lille mobilt videostativ – det man i mere professionelle film kredser kalder en “dolly”. Det gik hurtigt op for mig at det blev meget dyrt. Mindre dollyer kan nemt koste flere tusinde kroner.

Så det blev noget hjemme snedkeri i stedent. Jeg fik fat i et lille billigt kamera stativ og et sæt med fire hjul fra Harald Nyborg. Sammen med et stykke træ (med 3 borede huller til stativbenen) blev det til en enkel dolly. Måske blev den ikke så køn, men den er billig og den virker.

Resultatet med en optagelse kan ses her. Videokamerat kan følge toget langs med banen:

Efter en pause i bloggen er der nu tid til nye projekter. Jernbanefærger giver en fin mulighed for at få en ekstra dimension på modeljernbanen. Desuden er disse færger en vigtig del af den danske trafik historie. Via en kontakt har jeg fået mulighed at købe en håndlavet model af en jernbanefærge i H0. Der er tidligere været forsøg fra diverse producenter at lave en industrimodel af en jernbanefærge. Hvad jeg ved så er der ingen steder man kan købe en færdig model af en jernbanefærge i dag. Så når jeg fik mulighed at købe en, så var jeg ikke i tvivl.

Projekt jernbanefærge starter med at få fat i selve færgen. Siden den er håndlavet så tager det nogle uger inden jeg kan få den leveret.  Modellen er tænkt at forestille Morsø som er en lille jernbanefærge som havde følgende historie:

1933: Byggedes på Nakskov Skibsværft.

1933 – 1971: Sejlede på “Sallingsund” overfarten, Nykøbing Mors – Glyngøre.

23-05-1971: Persontrafikken på bane linjen Skive – Glyngøre nedlagt, og dermed ophørte også personbefordringen på færgen.

01-10-1977: Sidste officielle færgeoverfart. I dagene efter lukningen sejledes dog enkelte ture med de sidste godsvogne fra Mors.

1977: Oplagt i færgelejet i Nykøbing Mors.

1978: Solgt til en kreds af Morsing boere, med henblik på bevarelse.

1981: Overtaget af Morsø Kommune for skyldige havnepenge. Oplagt i Nykøbing Mors havn som museum, men uden større offentlig interesse.

1982: Solgt til Produkthandler i Nørresundby. Oplagt i Ålborg.

1982: Amerikansk køber udviste interesse for færgen, der gennemgik en nødvendig istandsættelse ved Ålborg Værft A/S, inden turen over Atlanterhavet. Færgen blev imidlertid udsat for hærværk/tyveri under opholdet ved kaj i Ålborg, hvorfor salget ikke blev til noget.

1983:  Solgt til ophugning i Vejle.

Modellen af færgen kommer ikke at blive 100% ens med forbilledet. Men den kommer at ligne originalet, og det er godt nok for mig. Hovedsagen er at den kan bruges som en vigtig komponent på modelbanen.

 Næste trin af projektet er at lave en færgehavn som den kan lægge til i. Jeg har planer på at lave dette som en modul . Mere om dette projekt senere.

Mit næste lydprojekt blev at fortsætte ombygningen af min Trix SJ Litra Sa  Den første del af dette projekt var når jeg skiftede overdel på dette lokomotiv. Denne ombygning kan ses her http://www.emjblog.dk/?p=1018. Overdelenes konstruktion var identiske, så det var bare at bytte rundt. Märklin-lokomotivet er efterfølgende blevet solgt, og i princip har denne ombygning været gratis.

Det var lidt mere kompliceret at montere lyd i dette tenderlokomotiv, siden pladsen er meget trang. Men en første test viste at cT Elektroniks lille højtalere at den godt kunne være der.

Her er min fremgangsmåde.

Det første trin var at fjerne en lille støbning inde under overdelen. Ellers var der ikke plads til højtaleren. Jeg har en Proxxon mini slibe maskine, og med en skæreskive var det relativt hurtigt at fræse bort denne støtte. Her er et billede af overdelen inden modificeringen:

Og her efter:

Næste trin var at få plads til dekoderen. Mit valg stod mellem cT Elektroniks helt lille dekoder SL75 og den større SL51-4- Forskellen er at den større dekoder kan klare en højere motorstrøm, og at den har flere funktioner. I dette tilfælde ville jeg være på den sikre side mht. motorstrøm, så jeg valgte den større dekoder SL51-4.  For at få plads med dekoderen var jeg nødt til at fjerne den eksisterende printplade med dekoderinterfacet, og lodde dekoderen direkte på lokomotivet.

Så fjernede jeg printpladen med dekoder interfacet.

Næste problem var at Trix er et Märklin produkt. Og Märklin og DCC farvekodning på kablerne er ikke ens. Heldigvis findes der hjælp at finde på nettet. På www.digitaltog.dk under rubrikken ”Kabelfarver i digital drift” findes der et par fine oversigter som viser forskellen.

Min lodning af kabler blev som følger:

Så var det bare at lodde løs. Nu er jeg på ingen måde en lodde ekspert. Men man måden jeg gjorde det på var:

• Skralle kabler – her hjælper den kabelskraller jeg tidligere har testet: http://www.emjblog.dk/?p=85
• Man sætter en lille stump krympeflex på en af enderne
• Man snor kablerne sammen
• Så lodder man begge kabel ender sammen. Og så skubber man krympeflexen over lodningen.
• Bagefter sænker man temperaturen på sit loddeapparat, og varmer krympeflexen så den sidder fast

En kort demonstrationsvideo af lodningen kan ses her:

Når dette var klart, prøvekørte jeg lokomotivet inden overdelen monteredes.

Her er lokomotivet pakket inden montering af overdelen.

Så var det bare at montere overdelen.

At finde en god lyd til SJ litra Sa er svært. Jeg har i mangel på bedre programeret lokomotivet med damplyden fra en BR64, og sat den sammen med en svensk dampfløjte. Men når først dekoderen er monteret er det meget nemt at skifte, hvis jeg finder en bedre lyd.